Stævne i Odense

Så har 6 af Haslevs Bowling Klubs ungdomsspillere igen være til et stort stævne. Det var nr. 2 i rækken af 7, som Dansk Bowling Forbund arrangerer for ungdomsbowlere i hele Danmark i sæsonen 2019-2020.
Forældre, spillere og træner havde en super weekend med flot spil og godt humør.
 
Stævnet blev denne gang holdt i Odense, og der blev kæmpet bravt på en olie, der gav store udfordringer for spillerne.
I alle rækker skulle der spilles 6 serier i indledende runde. Herefter gik de 8 højst scorende gik videre til semifinalen. I Semifinalen skulle der spilles yderlig 4 serier.  De 4 spillere med flest samlede kegler efter indledende og semifinale =10 serier gik videre til finalespillet.
 
I Puslilnge-rækken for drenge stillede Buster Christensen og Adam Jensen op. Der var 17 drenge i den række. Buster lavede 864 kegler og Adam 744. Der skulle 729 kegler til for at gå videre til semifinalen, så begge var videre. Efter semifinalen havde Buster 1389 kegler og Adam 1237. Der skulle 1567 kegler til at kvalificere sig til finalen, så med flot spil gik de alligevel ikke videre.
 
I Junior-pige-rækken var der 17 spillere, og her stillede Sarah Munch Jensen op. Hun blev nr. 8 i indledende med 944 kegler og kom med i semifinalen. Efter semifinalen havde Sarah væltet 1548 kegler, der skulle 1747 til for at gå videre til finalen.
 
I Junior drengerækken var der 20 drenge med, og her stillede Morten Poulsen og Niolas Carter op. Morten lavede 855 kegler i indledende og Nicolas 1165. Der skulle 961 kegler til at gå videre, så Morten kom ikke med til semifinalen. Nicolas var videre som nr. 1. Han spillede sig med 1988 kegler på 10 serier i finalespillet og efter nogle spændende knock-out kampe endte han på en flot 2. plads . 
 
I Ynglinge drenge stillede Mathias Voetmann op. Han skulle kæmpe mod 26 andre om en plads i top 8 i første omgang. Desværre lykkedes det ikke, Mathias endte på 9. pladsen med 1126 kegler, der skulle 1137 kegler til for at gå videre til semifinalen.
 
 
 
Nicolas Carter