Tre GULD-, TRE SØLV-, OG TO BRONZE-medaljer

Tre GULD-, TRE SØLV-, OG TO BRONZE-medaljer til Haslevs ungdomsbowlere ved Danmarskmesterskabet i Bowling 2019

Haslevs ungdomsbowlere var igen flot repræsenteret ved Danmarks Mesterskabet i bowling , som i år blev holdt i Grøndals Centeret i København i weekenden d. 9-10. Marts. Der var omkring 100 ungdomspillere fra hele landet samlet, og arrangørerne havde sørget for en weekend, hvor der også var fokus på det sociale samvær, bl.a. med fælles aftensmad lørdag for alle spillere samt partybowling om aftenen.
6 spillere var afsted fra Haslev, og de stillede op i 3 forskellige aldersgrupper.Der blev spillet både individuelt og i par.
Olieprofilen var en 39 fods som gav udfordringer for mange af spillerne. Der blev kæmpet med udgangsposition, kuglevalg og fart.Trods udfordringerne var der godt humør og spilleglæde.

I den yngste gruppe mikropuslinge, stillede der kun 6 drenge op. Her var Buster Christiansen og Adam Jensen med fra Haslev. De fik en flot 2. plads i par. I den individuelle række blev Buster nr. 2 og Adam fik en 4.plads.

I juniorrækken for piger var der 16 piger til start. Her havde vi en pige med, som vandt guld i par og blev nr. 8 i den individuelle række.

I juniorrækken for drenge med deltagelse af 29 drenge, stillede Morten Poulsen og Nicolas Carter op. Morten blev nr. 18 i individuelle række, hvilket er et meget flot resultat, da det er første år for ham i den række.
Nicolas vandt guld i både par og individuel

I ynglinge rækken for drenge med 20 drenge til start, stillede Mathias Voetmann op. Han vandt bronze i både par og individuel.

Alle spillere kom hjem fra en lærerig weekend og ser frem til de sidste turneringskampe, til ØST Trio samt det sidste og afgørende Ranking Stævne, hvor det til alle disse tegner til medaljer til Haslevs ungdomsspillere.

Fra venstew forreste række, Adam og Buster, bagerste række fra venstre Nicolas og Mathias